Workshop i vild blomsterkrans
En kreativ pause med naturen i hænderne
GRØFTs kranseworkshop er udviklet til virksomheder, HR-teams og organisationer, der ønsker en meningsfuld og æstetisk aktivitet med plads til fordybelse, fællesskab og uforglemmelige øjeblikke – hvor medarbejdere går derfra med smukke, vilde blomsterkranse.
Vi arbejder udelukkende med lokaldyrkede blomster – friske og tørrede – og har en særlig kærlighed for de vilde, hjemmehørende arter. Undervejs deler vi viden og små fortællinger om blomsterne: hvad de hedder, hvor de kommer fra, og hvorfor de betyder noget. Det giver workshoppen en ekstra dimension af nærvær og naturforståelse.
Stilen er smuk, florlet og vild. Tempoet er roligt. Hænderne arbejder, hovedet falder til ro. For mange opleves arbejdet med blomster, kranse og naturlige materialer som en pause fra det digitale – et sted med fokus, sanselighed og mental restitution.
Workshoppen – ro, rytme og fællesskab
GRØFT medbringer alt: blomster, grønt, materialer, værktøj og borddækning. Workshoppen varer ca. 2 timer og kan tilpasses både mindre teams og større medarbejdergrupper.
Deltagerne guides gennem hele processen – fra udvælgelse af materialer til færdig krans. Der er ingen rigtige eller forkerte løsninger og ingen krav om kreativ erfaring. Alle kan være med og deltagerne går hjem med en smuk krans og kendskab til bæredygtige kranseteknikker.
Workshoppen kan afholdes hos jer: i mødelokaler, kantine, udendørs eller i eksterne lokaler i forbindelse med f.eks. personaledage, seminarer eller firmaarrangementer.
Praktisk info
Varighed: ca. 2 timer
Antal deltagere: minimum 10 personer
Pris: 450 kr. pr. person
Prisen inkluderer alle materialer, forberedelse, transport, opsætning og oprydning. Arrangører kan læne sig tilbage og deltage på lige fod med resten af gruppen.
Book GRØFT til kranseworkshop
Send en uforpligtende mail til hej@groeft.dk og hør nærmere. Vi skræddersyr gerne indhold og rammerne til jeres virksomhed.
En sanselig og meningsfuld pause i arbejdsdagen – med naturen som fælles udgangspunkt.