Virksomhedsworkshop - lær at binde en vildt smuk buket

En sanselig pause i blomster, nærvær og naturens rytme

I denne workshop lærer deltagerne at binde en vild og florlet buket med fokus på det sanselige og næsten meditative i arbejdet med blomster. Vi giver os tid til at lære blomsternes navne og de små historier: hvor de vokser, hvem der bestøver dem, og hvad de fortæller om årstiden. Det giver buketten dybde – den bliver ikke bare noget, vi binder, men noget, vi forstår.

Vi arbejder udelukkende med lokaldyrkede blomster – og har en særlig kærlighed til de vilde, hjemmehørende arter. Det er blomster, der bærer landskabet med sig, og som fortæller om årstidens rytme, lys og forandring.

Tempoet er roligt og hænderne arbejder.

For mange opleves arbejdet med blomster som en pause fra det digitale og det hastige – et sted, et sted med fokus, sanselighed og mental restitution. Samtidig opstår der en stille form for fællesskab, når vi skaber side om side.

Deltagerne går hjem med deres egen vilde, personlige buket – og med en ny måde at se på det, der vokser omkring os.

Workshoppen – en sanselig pause 

GRØFT medbringer alt: blomster, grønt, materialer, værktøj og borddækning. Workshoppen varer ca. 2 timer og kan tilpasses både mindre teams og større medarbejdergrupper.

Deltagerne guides gennem hele processen – fra udvælgelse af materialer til færdig buket. Der er ingen rigtige eller forkerte løsninger og ingen krav om kreativ erfaring. Alle kan være med.

Workshoppen kan afholdes hos jer: i mødelokaler, kantine, udendørs eller i eksterne lokaler i forbindelse med f.eks. personaledage, seminarer eller firmaarrangementer.

Praktisk info

  • Varighed: ca. 2 timer

  • Antal deltagere: minimum 10 personer

  • Pris: 450 kr. pr. person

Prisen inkluderer alle materialer, forberedelse, transport, opsætning og oprydning. Arrangører kan læne sig tilbage og deltage på lige fod med resten af gruppen.

Book GRØFT til workshop

Send en uforpligtende mail til hej@groeft.dk og hør nærmere. Vi skræddersyr gerne indhold og rammerne til jeres virksomhed. 

🌿 En sanselig og meningsfuld pause i arbejdslivet – med naturen som fælles udgangspunkt.